Vestforbrænding kunne ikke forudse tabte indtægter

Alt om Furesø har stillet flere spørgsmål til Vestforbrænding, som får lejlighed til at forklare, hvorfor det er nødvendigt med en ekstraregning til forbrugerne i kølvandet på to prisstigninger.
Af Mikkel Kjølby
265 millioner kroner!!
Så meget er Vestforbrændings årsregnskab for 2025 underdækket.
Det kom for en dag, da Vestforbrænding i sidste uge sendte en ekstraregning til samtlige 7.500 forbrugere.
Vestforbrændings kommercielle chef, Heine Winding Lauenborg, forklarede i et interview med Alt om Furesø nødvendigheden af ekstraregningen med havarier på anlægget i 2024 og 2025. Forsyningsselskaberne må ikke spare op til den slags udfordringer, og kan derfor kun hente pengene hos kunderne.
Heine Winding Lauenborg peger på to større havarier på anlægget. Det ene skete i 2024, det andet i 2025.
Vestforbrænding forsøgte at imødekomme et eventuelt underskud ved at hæve prisen i 2024, men det var altså ikke tilstrækkeligt.
– Vi bliver nødt til at trække en streg i sandet, så underskuddet ikke belaster vores kommende kunder, sagde Heine Winding Lauenborg i dette interview
Alt om Furesø har stillet nye spørgsmål til sagen.
SPØRGSMÅL: Vestforbrænding har to gange varslet prisstigninger siden december 2024. Hvordan kan man så efterregulere med en ekstra regning, når man på tidspunktet for prisstigningerne var bekendt med driftsomkostningerne?
SVAR: Prisjusteringerne i 2024 og begyndelsen af 2025 blev foretaget på baggrund af det daværende og kendte omkostningsniveau og havde til formål at håndtere den underdækning, der på det tidspunkt var identificeret.
Efterfølgende opstod der imidlertid yderligere og uforudsete havarier på produktionsanlægget, som medførte markant højere omkostninger end dem, der lå til grund for prisjusteringerne. De ekstra omkostninger – herunder brug af væsentligt dyrere varmekilder og tabte elindtægter – kunne ikke forudses på tidspunktet for prisvarslerne.
Efter varmeforsyningsloven og hvile‑i‑sig‑selv‑princippet skal sådanne forskelle mellem indtægter og faktiske omkostninger udlignes over tid.

Hvorfor skal alle betale?
Vestforbrænding har haft gang i udrulningen af fjernvarme de seneste år. Der er kommet mange nye kunder. En del af dem var ikke kunder, da det første større havari på anlægget fandt sted i 2024.
– Det første store havari fandt sted i 2024, da en varmeveksler i en kedel gik ud af drift. Dermed mistede Vestforbrænding varme og elproduktion, hvilket har givet ekstra omkostninger, fortalte Heine Winding Lauenborg i interviewet med Alt om Furesø og fortsatte:
Det næste store havari kom i september 2025 i forbindelse med en større strømafbrydelse i området.
– Strømafbrydelsen førte til en kedelsprængning på et af anlæggets to forbrændingsanlæg. Det var ude af drift i godt tre måneder. Vi blev nødt til at producere varme på anden måde end affald, som er det billigste. Alternative kilder som gas er noget dyrere. Der blev ikke produceret el i denne periode og vi fik ekstraordinære omkostninger til at omdirigere eller opmagasinere affald et andet sted, forklarede Heine Winding Lauenborg.
Alt om Furesø har modtaget flere henvendelser fra personer, som ikke var kunder i 2024, da det første havari fandt sted.
SPØRGSMÅL; Hvorfor hæfter kunder, som blev tilsluttet i 2025, for et havari på anlægget i 2024?
SVAR fra Vestforbrænding: Fjernvarme er et kollektivt forsyningssystem, hvor indtægter og udgifter reguleres samlet over tid. Når der opstår en underdækning, skal den efter varmeforsyningsloven afvikles inden for en relativt kort periode – typisk 1–2 år.