Der er tradition for aktiviteter i påskeferien på Værløse Bymidte. I år bliver ingen undtagelse. Man kan vinde et stort påskeæg ved at deltage i påskejagten.
– Bymidten har dekoreret butiksvinduerne med påskeæg. Men hos fem butikker har påskeharen været på spil og opsat et GULD påskeæg. Børnene skal gå på æggejagt efter de fem guldpåskeæg, lyder det fra Værløse Bymidte.
Man kan få en konkurrenceflyer hos alle butikker på Værløse Bymidte og læse mere om, hvordan man deltager og muligvis vinder et stort påskeæg. Konkurrencen starter lørdag den 23. marts og slutter den 1. april.
Selv hvis man ikke skulle vinde, er der noget at hente. Påskeharen uddeler krammere og deler små chokoladeæg ud til alle børn.
Påskeworkshop lørdag den 30. marts
Påskelørdag sker der ekstra meget på Værløse Bymidte. Påskeharen kommer forbi klokken 10 til 14 og spreder godt humør med krammere og påskeæg.
I samme tidsrum er der påskekunst-workshop. Her kan alle folde deres kreative evner ud på forskellige collager – naturligvis i påske tema. Det er gratis at deltage.