Af Robert Mørck (LA), formand for Udvalget for Plan- og Byudvikling.
Hvis vi vil gøre drømmen om en cirka 2 kilometer lang overdækning til virkelighed, skal pengene hænge sammen. Det kan de, hvis vi sælger byggeretterne langs motorvejen til markedspris – uden ekstra krav, der gør projektet dyrere.
Debatten om at overdække motorvejen er ved at spidse til. Skal projektet blive til noget – og måske dække omkring 2,2 kilometer – kræver det, at vi holder fast i en enkel tommelfingerregel: Overdækningen skal betales af de penge, der kommer ind, når vi sælger byggeretter i området.
Sælg til markedspris – drop ønskelisten
Hvis der skal være penge nok, skal byggeretterne sælges til den pris, de reelt er værd. Det kræver, at vi ikke læsser projektet til med ekstra krav, som gør det mindre attraktivt at bygge.
Det betyder i praksis, at man ikke samtidig kan kræve særlige miljøtiltag, “grønne” ekstra-løsninger, bestemte solcelleprojekter eller faste kvoter for alment byggeri – hvis målet er at få overdækningen så lang som muligt. Hver gang der kommer nye krav, falder værdien af byggeretterne. Og når der kommer færre penge ind, er der også færre penge til selve overdækningen. Resultatet er enkelt: Så bliver overdækningen kortere.
Byg langs kanten – ikke ovenpå overdækningen
Også selve planlægningen skal være jordnær. Vi bør undgå at bygge oven på overdækningen, fordi det gør konstruktionen dyrere og skaber flere regler og gråzoner undervejs.
I stedet skal byggeriet ligge i randzonen – helt ud til kanten af den kommende overdækning. Vil vi have en god pris for byggefelterne, skal rammerne være klare og attraktive: Hvor højt må man bygge, hvor mange etager, og hvor mange kvadratmeter? Sætter man højden for lavt uden god grund, forsvinder en del af økonomien – og så forsvinder der meter af overdækningen.
Teknik og regler sætter også grænser
Økonomien er én ting. Men der er også to forhold, vi ikke kan forhandle om: Motorvejen skal kunne udvides i fremtiden, og overdækningen skal leve op til de regler, der gælder for sikkerhed.
• Plads til udvidelse: Overdækningen skal fra start laves, så motorvejen stadig kan udvides senere.
• Sikkerhedskrav: Konstruktionen skal leve op til reglerne for lukkede vejstrækninger – blandt andet EU’s tunneldirektiv.
Det er dyrt i sig selv, og derfor bliver det endnu vigtigere at få den bedste pris for byggeretterne.
Det koger ned til ét valg: Hvor lang en overdækning vil vi have?
Målet er en så lang overdækning som muligt – op til 2,2 kilometer. Men længden hænger direkte sammen med, hvor mange penge der kommer ind fra byggefelterne. Derfor er der ikke plads til dyre omveje.
Hvis man vil have flere politiske mærkesager med ind i pakken – lavere byggehøjder, flere bindinger og ekstra krav – så vælger man samtidig en kortere overdækning. Og i værste fald falder projektet helt til jorden. Til sidst er spørgsmålet ret enkelt: Vil vi betale for en lang overdækning – eller vil vi nøjes?
Med andre ord, vil man Farum-borgernes helbred, eller synes man det er fint de lever i sundhedsskadelig støj?
I Liberal Alliance vil vi gerne gøre det bedst mulige for borgerne, i hele kommunen.
