Debat – Når pengene følger eleven blindt, kan vi ikke lave gode lokale løsninger

Marianne Skjoldager-Kristiansen og Mads Kæmsgaard Eberholst.

Af Marianne Skjoldager-Kristiansen og Mads Kæmsgaard Eberholst. Formand for og medlem af skolebestyrelsen på Hareskov Skole

Lad det være sagt med det samme. Den debat som Louise Brandt og Bettina Ugelvig (S) har rejst, hilser vi skolebestyrelsen for Hareskov Skole særdeles velkommen.
For mens der er diskuteret minimumsnormeringer på dagstilbudsområdet, har politikerne i Furesø kun ladet klassestørrelserne i folkeskolerne vokse. Bettina Ugelvig slår et slag for lokale løsninger for de store klasser. På Hareskov har vi generelt store klasser – og enkelte kæmpeklasser med 30 elever, så den problematik kender vi udmærket.
Vi ønsker os en helt ny økonomisk model for Folkeskolen i Furesø, der faktisk giver mulighed for disse lokale løsninger. For det kræver først og fremmest en bæredygtig økonomisk model, hvis vi skal finde gode løsninger for kæmpeklasserne. I dag følger finansieringen af folkeskolerne i Furesø elevtallet blindt: Jo flere elever, jo flere penge. Det lyder umiddelbart enkelt og retfærdigt. Problemet er, at modellen i praksis ikke tager højde for, hvordan skolens virkelighed ser ud. Hverken den fysiske eller den pædagogiske virkelighed.
Når klasser vokser i elevtal, vokser behovet ikke lineært – det vokser markant og eksponentielt jo større klassen bliver. Flere elever i klassen betyder derfor et større behov for to-lærerordninger, differentieret undervisning og en generel pædagogisk opnormering, der ikke lader sig beskrive lineært. I den nuværende model følger ressourcerne ikke med dette behov. Tværtimod forudsættes det, at store klasser skaber et økonomisk råderum, som skolen frit kan disponere over og således lave lokale løsninger.
Det stemmer dårligt med hverdagen i klasselokalerne, og konsekvensen er, at det i praksis bliver umuligt at prioritere de store klasser, der har størst behov – uden at tage midler fra andre klasser samtidigt. Det er naturligvis ikke en holdbar løsning, og det er heller ikke en retfærdig prioritering.
Når vi samtidig ved, at gennemsnittet i Furesø er 22,5 elever pr. klasse – noget over landsgennemsnittet i 2025 på 20,7 – og at vi på Hareskov Skole har kæmpeklasser med 30 elever, står det klart, at udfordringen er både reel, voksende og permanent. Store klasser er ikke kun en økonomisk udfordring; de har også betydelige konsekvenser for trivsel og læringsmiljø – både for lærere, men især for børnene, der i fravær af mange to-lærertimer oplever en lav grad af voksenkontakt.


I den nuværende økonomiske model for folkeskolerne kan man naturligvis pege på modellens såkaldte socioøkonomiske regulering. Denne regulering tildeler ekstra midler til folkeskolerne baseret på forskellige faktorer om forældrenes økonomi mv. Den fungerer altså som et økonomisk tillæg baseret på elevernes baggrund. Men den regulering tager ikke højde for strukturelle forhold som hverken klassestørrelser, bygningskapacitet, reelt behov for differentieret undervisning eller skolens konkrete organisering og støttebehov. Dermed adresserer den reguleringsmodel kun én del af virkeligheden – og efterlader afgørende forhold uden for ligningen.
Vi anerkender fuldt ud, at lærerne i kommunen og på Hareskov Skole hver dag løfter en stor og kompleks opgave med høj professionalisme og engagement. Og vi er enige i behovet for at arbejde med minimumsnormeringer i folkeskolen. Vi deler ligeledes ambitionen om at udvikle lokale løsninger, der skaber ro og trivsel for både børn og voksne.
Netop derfor er der behov for, at økonomien følger med og ikke i fremtiden blindt baserer sig på elevtallet.
I fremtiden har vi brug for en mere nuanceret tildelingsmodel for folkeskolerne i Furesø – en model, der ikke kun ser på elevtal og socioøkonomiske faktorer, men også indregner centrale forhold som klassestørrelser, bygningsdrift og lokale støttebehov. Samtidig bør vi arbejde for helt at undgå kæmpeklasser – og sikre, at der, hvor de findes, er en bæredygtig økonomi og pædagogisk indsats omkring dem.
Uden en ny model risikerer gode intentioner om lokale løsninger at blive stående som netop det: gode intentioner uden reel mulighed for at blive ført ud i livet.

Debatindlægget relaterer sig til disse tre indlæg.
https://altomfuresoe.dk/debat-ro-og-trivsel-i-folkeskolen-for-baade-voksne-og-boern/ 
https://altomfuresoe.dk/hoejt-begavede-boern-koster-kassen-men-det-behoever-ikke-at-vaere-saadan/ 
https://altomfuresoe.dk/debat-har-vi-minimumsnormeringer-i-folkeskolen-i-furesoe/

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *