Debat – Uden for hegnet på Baunesletten

Af Morten Flindt, byrådskandidat for Venstre
Baunesletten har gennem det seneste års tid været Furesø Kommunes største slagmark. Helt kort fortalt, hvis du på forunderlig vis skulle have overset det: For et par år siden foreslog den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening at indhegne Baunesletten og udsætte køer. Dette for at fremme biodiversiteten. Naturfredningsforeningen fik opbakning af partierne på venstrefløjen, minus Socialdemokratiet, men inkl. Radikale Venstre. Som reaktion på forslaget blev foreningen Bevar Baunesletten dannet. Den består af naboer til og brugere af Baunesletten, som ikke ønsker hegn, men derimod at bevare den uhindrede adgang. De fik politisk støtte i byrådet af Venstre og Konservative. En lang periode fulgte med politiske forhandlinger og diskussioner i medierne.
Socialdemokratiet, der nok kunne fornemme optrækket til en politisk besværlig sag, meldte i begyndelsen ikke en klar holdning ud, men var som det største parti naturligvis afgørende for byrådets endelige beslutning. En beslutning, som endte med at være rigtig dårlig: Et langt mindre område, end bl.a. Naturfredningsforeningen mente var nødvendigt for at sikre naturen de bedste vilkår, er nu indhegnet, og to køer er sat ud. Det indhegnede område er dog samtidig langt større end Bevar Baunesletten bryder sig om. De lokale sommerfugleeksperter fra Lepidopterologisk Forening sagde, at køernes tilstedeværelse ville udgøre en risiko for de sjældne sommerfugle i området, fordi køerne spiser de blomster, sommerfuglene er afhængige af. Ingen vindere, kun varierende grad af tabere. Til gengæld er det dyrt. Projektet kostede i omegnen af 1.000.000 kr. at etablere og herefter omkring 350.000 kr. om året i drift.
Foreningen Bevar Baunesletten har udtalt, at de vil gøre Baunesletten til en del af valgkampen, og det har Socialdemokratiet så taget hul på ved at invitere statsministeren på besøg Baunesletten tilbage i august – formentlig i håb om at kunne kaste noget stjernestøv over et upopulært projekt.
Slaget om Baunesletten har været et sandt lokal-drama, men er også billedet på en større diskussion: Hvordan træffer vi de bedste beslutninger i en kommune, der er fuld af natur, men som i visse områder også er tæt befolket, og hvor brugerne af, aktiviteterne i og ønskerne til vores grønne områder er både mange og meget forskellige?
Furesø Kommune er arealmæssigt en lille kommune. Det betyder, at de helt store og meget pladskrævende naturprojekter ofte vil række ind over grænsen til en eller flere af vores nabokommuner. De vil brede sig over infrastruktur som veje og togskinner, som både Furesø, vores nabokommuner og andre myndigheder kan have en holdning til. Derfor vil det sjældent give mening, at Furesø Kommune arbejder med projekter af den kaliber alene. I de situationer må man fra projektets start inddrage andre kommuner og/eller staten for at sikre sig, at projektet giver mening at arbejde videre med.

Og så skal man selvfølgelig tage hensyn til de borgere og aktiviteter, der er i områderne i forvejen. Baunesletten viser, hvor galt det kan gå, når man ikke tager hensyn nok. Så møder man modstand, projektet forandrer sig og mister sin værdi, og kimen er lagt til nye, langvarige konflikter.
Furesø Kommune rummer så meget smuk natur med så mange forskellige muligheder. Store og små søer, en fjerdedel af kommunens areal er skov, åbne områder som Baunesletten og flyvestationen. Vi kan bade i søerne (når de ikke lige er fyldt med coli-bakterier…), køre mountainbike og racercykel, sove i shelter, lufte hund, kælke, ride, løbe, gå. Der er noget for børnehaver, spejdere, lystfiskere, ornitologer, lepidopterologer og både unge og ældre fans af ”Tinkas Juleventyr”. Naturen, og de mange oplevelser den byder på, er noget af det allerbedste ved vores kommune. Naturen er noget af det, der betyder mest for folks valg om at slå sig ned her. Sådan skal det gerne fortsætte med at være.
Store græssere bag hegn er effektivt til at fremme biodiversiteten, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning alle steder, samlet set. Det viser sagen om Baunesletten også.
Her kan vi lære noget af staten, mere specifikt Naturstyrelsen, som ejer det meste af skoven i kommunen. Senest med Jonstrup Vang, Lille Hareskov og Bøndernes Hegn, som Naturstyrelsen nu vil gøre til såkaldt urørt skov. Urørt skov er også et godt greb til øget biodiversitet, og selvom Naturstyrelsen også her havde mulighed for at sætte hegn op, har styrelsen aktivt valgt ikke at gøre det. Netop fordi områderne er for flittigt brugt af besøgende til at retfærdiggøre det.
Ofte har politiske beslutninger uforudsete konsekvenser. Ofte har de erkendte konsekvenser større effekt end forudset. Sådan er det, uanset det politiske område. Derfor er en af de vigtigste politiske opgaver, også i et byråd, at prioritere og veje for og imod. Og det skal gøres grundigt.
Når det handler om naturen i vores lille kommune, er der mange hensyn at tage, og det går ikke, at vi ødelægger mulighederne for hinanden. Skal vi sætte hegn op, skal det ikke være i et område, hvor hegnet generer en masse mennesker, der allerede har glæde af det område. Og vi skal være sikre på, at hegnet rent faktisk giver den effekt, vi gerne vil have. Særligt når hegn har vist sig at være en af de sikreste kilder til konflikter borgerne imellem.
Ellers må vi sige nej. Baunesletten viser, hvor galt det kan gå, når politikerne ikke tør bruge det ord.