Mosegaardens lille stue var proppet til randen og lidt til, da Furesø Museer holdt afskedsreception for museumsinspektør Morten Mortensen onsdag eftermiddag.
Han går på pension efter ti års indsats for lokalhistorien i Furesø. Det er blevet til et væld af aktiviteter og udstillinger.
Museumsleder Cathrine Kyø Hermansen holdt en fin tale for Morten Mortensen.
– Du er afholdt og respekteret. Du er hjælpsom, imødekommende og… god til at sætte grænser. Du er grundig og dygtig og så har du bevaret det århusianske og bruger nogle gange ord og vendinger, der på et split sekund sender mig direkte videre til vores fælles barndomsby.
Når der er noget du vil, så gennemfører du. Du er stædig og går efter det du har sat dig for. Du er idrætsmand til benet.
– Du nyder at være sammen med dine frivillige og det særlige rum I har fået skabt.
– Tusind tak for indsatsen Morten, lød det blandt andet fra Cathrine Kyø Hermansen.
Farvel til museumsinspektør – Mosegaarden proppet til randen
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest