Torsdag d. 7. november 2024 kl. 18.30 til 21 i Farum Kulturhus kan man høre om, hvordan en ny tilgang til kost kan hjælpe dig med at reducere langtidsblodsukker og potentielt slippe for type 2-diabetes
Torsdag d. 7. november gæster bogaktuelle Jane Kudsk Farum Kulturhus med sit populære foredrag, Spis dig fri for type 2-diabetes, i samarbejde med AOF. Her vil Jane, medstifter af Triba, forklare, hvorfor de gængse kostråd til type 2-diabetikere ofte ikke giver de ønskede resultater, og hvordan en kost rig på fedt og protein kan være en del af løsningen.
“Mere fedt, lavere langtidsblodsukker” er grundlaget for Tribas model, hvor deres team af læger og ernæringseksperter hjælper danskere med at sænke deres blodsukkertal og i mange tilfælde reducere behovet for medicin. Ved at behandle årsagen til det forhøjede blodsukker gennem personlig vejledning og kostplan kan mange diabetikere opleve markante forbedringer i deres helbred.
Under foredraget vil deltagerne få indsigt i tilgangen, der er baseret på den nyeste og førende forskning,samt praktiske råd til, hvordan man med enkle kostændringer kan få styr på blodsukkeret. Der vil være god tid til spørgsmål, så alle kan få svar på deres specifikke udfordringer.
Tilmelding er nødvendig og skal ske via AOFs hjemmeside.
Foredrag – Danskere spiser sig nu fri for type 2-diabetes
Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest