’I Swear’ er rost til skyerne og vandt to priser ved British Film Awards, herunder bedste hovedrolle. Værløse Bio har forpremiere på filmen om Tourettes syndrom mandag den 9. marts kl. 17.15
Midt under uddelingen af British Film Awards måtte værten forklare en række mærkværdige udråb fra salen.
Det var en af personerne bag en af årets bedste britiske film ’I Swear’ som ikke kunne holde sin Tourette Syndrom tilbage. På den måde kom seancen til at forklare meget om den svære sygdom.
Filmen blev tildelt prisen for bedste hovedrolle til Robert Aramayo.
’I Swear’ er den inspirerende historie om John Davidson, der vokser op i 1980’ernes Skotland. Som teenager er han populær, målmand på fodboldholdet og fuld af selvtillid, indtil diagnosen Tourettes syndrom vender hans liv på hovedet. Nu må han finde sin egen vej i en hverdag, hvor tics og voldsomme udbrud både skaber kaos og komiske øjeblikke. Heldigvis finder John støtte hos nye venner, der møder ham med åbne hjerter og kan se det sjove i de mange kreative bandeord. Han indser, at omverdenens uvidenhed er et større problem end selve diagnosen – og det bliver hans livsværk at udbrede viden, forståelse og accept.







