Hvad skete der på valgnatten? – Jesper Larsen taler ud

Jesper Larsen forklarer, at forhandlinger med den røde fløj primært handlede om at skabe et flertal, hvor der var tillid til hinanden.

Venstres afgående gruppeformand Jesper Larsen fortæller om begivenhederne på valgnatten. Han har aldrig oplevet noget lignende og giver udtryk for, at udfaldet af konstitueringen skyldes faktorer, der går flere valg tilbage.
Af Mikkel Kjølby
Valgnattens begivenheder på rådhuset fik en stor del af kommunens borgere til at måbe i forbavselse. Et tilsyneladende fredfyldt og velfungerende byråds samarbejdsproblemer blev med et åbenbart netop som medierne havde allermest fokus på Furesø Kommune.
Venstres afgående gruppeformand Jesper Larsen trak sig som spidskandidat tre måneder før valget, men kom alligevel til at spille en nøglerolle, da hans afløser Nicolai Bechfeldt blev valgt som borgmester efter få måneders erfaring med lokalpolitik.
Nu har Jesper Larsen meldt sig klar til at fortælle om begivenhederne og give sin version. Det sker naturligvis på bagkant af den meget detaljerede fortælling som Lars Carstensen (K) og Tine Hessner (RV) kom med i Alt Om Furesø den 3. december.
Den kan læses her: https://altomfuresoe.dk/hessner-til-bechfeldt-lokalpolitik-er-ikke-et-realityshow/ 
Jesper Larsen er ikke overraskende uenig i store dele af Tine Hessner og Lars Carstensens fortælling. Ifølge ham handlede det om at finde et flertal, hvor der var tillid til hinanden.
– Forhandlingsmodellen var helt anderledes mellem den borgerlige del og med det andet alternativ, hvor vi arbejdede med at finde en samarbejdsmodel med mere end halvdelen af byrådet bag. Det lykkedes vi med. Det handler i høj grad om relationer og tillid. I virkeligheden var forhandlinger meget simple. Det handlede meget om, at vi kunne stole på hinanden og være i et tillidsfuldt samarbejde de næste fire år. Da vi først havde afklaret, hvordan konstellationen kunne være, var det ret simpelt. Alle parter skulle være villige til at sluge kameler. Den samarbejdsvillighed var der ikke på den anden side, det havde vi eller satset på. Det berør på en vurdering af, hvordan vi bedst kunne få en samarbejdende byråd. Det forstår jeg godt, at Radikale Venstre, og Konservative er skuffede over, forklarer Jesper Larsen.
Ifølge Jesper Larsen går de dybereliggende årsager flere valg tilbage.
– Det, der skete på valgnatten, har været undervejs længe. Mange af delelementer går et eller to valg tilbage. Tillid i politik er noget, der skal optjenes. Der har været manglende tillid på mange måder, siger Jesper Larsen, som beskriver sin rolle som en slags koordinator for Nicolai Bechfeldts ønsker.

Jesper Larsen opfordrer Konservative og Radikale Venstre til at kigge indad.

Når Konservative og Radikale Venstre undrer sig over konstitueringen, så må de kigge indad, vurderer Jesper Larsen, som understreger, at han ikke sad i forhandlingslokalet med Konservative og Radikale Venstre.
– Min forståelse er, at der var vi slet ikke med Konservative og Radikale Venstre. De så ind i noget, hvor samarbejdet ikke kunne lade sig gøre. Et eksempel er, at Lene Karmisholt (DF) ikke blev inviteret ind i forhandlingslokalet. Hun blev holdt ude, siger Jesper Larsen.
Han afviser dermed Konservative og Radikale Venstres melding om, at en konstitueringsaftale mellem Konservative, Radikale Venstre, Venstre og Liberal Alliance var på plads, men blot skulle underskrives. Det fortalte Lars Carstensen til DRs reporter og andre i atriet få minutter før Nicolai Bechfeldt præsenterede aftalen mellem Venstre, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance. Det har Lars Carstensen og Tine Hessner gentaget i artiklen fra den 3. december.
Ifølge Jesper Larsen skyldes forvirringen også et valgresultat, som kom bag på partierne. Socialdemokratiet blev mindre end forventet. Radikale fik et ekstra mandat, men måtte vente på, at de personlige stemmer blev kendt ved tretiden, før man kunne agere, idet partiet har en regel om, at den med flest personlige stemmer skal forhandle. Det gjorde en forskel, at det blev Tine Hessner og ikke Anders Medum Groth.
– Da valgresultatet blev kendt, og de personlige stemmetal blev kendt, lukkede det for nogle forventede muligheder og åbnede op for nogle andre, som ingen havde turde drømme om. Der var ikke noget rent borgerligt flertal. Det gjorde det hele vanskeligt, fortæller Jesper Larsen, som siger lige ud, at Radikale Venstre overspillede deres hånd.
Tine Hessner har forklaret, at hun ikke kunne pege på Ole Bondo Christensen (S) som borgmester, da der var brug for en ny ledelsesform. Hun tilbød sig selv som borgmester med et rød-grønt flertal. Det var der ikke opbakning til. I den borgerlige lejr forhandlede Radikale Venstre om at få gennemført politik og få tre formandsposter, men bakkede op om Lars Carstensen (K) som borgmester.
– I deres grådighed overspillede Radikale Venstre deres hånd. Det var klart og tydeligt, at der ikke var mulighed for et samarbejde, der kunne holde i fire år. Så vi måtte afsøge nogle andre muligheder. Det var der heldigvis. Det var den vildeste nat, jeg nogensinde har prøvet, understreger Jesper Larsen.

Ikke nogen aftale om borgmesterposten
Jesper Larsen var spidskandidat for Venstre frem til slutningen af august måned, hvor han selv trak sig. Dengang blev der lavet en aftale mellem de borgerlige partier
– I det oprindelige valgforbund aftalte vi, at vi ville sætte os sammen, lige efter valgresultatet var kendt. Hvis der var borgerligt flertal, kunne vi søge enighed om en borgerlig borgmester, men i det øjeblik jeg trak mig, var der ikke nogen mundtlig og skriftlig aftale om noget. Der var ikke engang en forståelse af det, forklarer Jesper Larsen.
At Lars Carstensen alligevel præsenterer en aftale med Venstre og Liberal Alliance om, at det parti med flest mandater bag sig skulle være borgmester, tilskriver Jesper Larsen følgende:
– Når man gerne vil noget rigtig meget og har gentaget det mange gange, så tror man selv på, at det er fakta, og at det er en aftale på et tidspunkt. Jeg ser det som et udslag af ønsketænkning og ikke klokkeklare aftaler. Jeg kan bare ikke genkende deres udlægning. Jeg tror ikke, at Lars Carstensen bevidst fordrejer det aftalte. Hverken vi, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance kan genkende den udlægning, siger Jesper Larsen.
Tilbage står, at Venstres Nicolai Bechfeldt den 1. januar 2026 bliver borgmester i Furesø Kommune med støtte fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder

2 kommentarer til “Hvad skete der på valgnatten? – Jesper Larsen taler ud”

  1. Niels Teinhart

    ak for indblikket – og for at tage os lidt længere ind i maskinrummet. Jeg var selv til stede på rådhuset og kunne følge dramaet fra anden række. Set i lyset af den efterfølgende kommunikation må jeg konstatere, at sandheden i politik ofte opleves forskelligt alt efter, hvor man står, når røgen har lagt sig.

    Som socialdemokrat må jeg ærligt sige, at jeg ikke kan genkende de første udmeldinger om forhandlingerne. Den fremstilling, der gives her, stemmer i langt højere grad overens med min egen oplevelse af både forløbet og stemningen den nat.

    Jeg har respekt for, at nogle føler sig forbigået – måske endda snydt – og den følelse skal tages alvorligt. Men man kan ikke altid vælge vejret, man kan kun vælge, hvordan man klæder sig på. I politik gælder det samme: Går man ind i forhandlinger uden tilstrækkelig opbakning og tillid, kan resultatet blive koldt.

  2. Daniel Hjortholt

    Sjovt man kan syntes andre partier er grådige, når Venstre selv løb med borgmesterposten med kun 3 kandidater, det samme antal kandidater som de Radikale de kritisere.

    Vi må jo bare acceptere Venstre er blevet til Socialistiske Venstre til venstre for de Radikale.

Der er lukket for kommentarer.