Isslag på stierne, kuling på tværs, grødis ved badebroen, alt er godt

Furesø Vinterbadefestival bød på en mulighed for et forevige bestyrelsen for Furesø Badeklub. Foto: Furesø Badeklub.

Lige godt og vel 400 entusiastiske vinterbadere kiggede forbi Furesøbad lørdag formiddag, hvor Furesø Badeklub for andet år i træk arrangerede Furesø Vinterbadefestival.
Den første udgave fandt sted i strålende solskin. Denne gang var islag på stierne, kuling på tværs og grødis ved badebroerne. Den slags detaljer skræmmer ikke en rigtig vinterbader væk.
-Det er gået rigtig fint, selvom forholdene på stranden ikke er optimale, siger Jørgen Ringgaard, formand for Furesø Badeklub.
Isen havde pakket stranden ind, så der var fundet på en nødløsning med tæpper, som en slags stier mellem teltene med udstillere, de to saunaer, omklædningsteltet og caféområdet, hvor nogle af klubbens 1300 medlemmer solgte kaffe og kage.
Furesø Badeklub er kun et par år gammel. Den blev stiftet af en håndfuld løbevenner. De havde en masse idéer og fik dem ført ud i livet.

Den første vinter stod der en mobil sauna helt nede på badestranden. Siden kom en mere permanent, den fik navnet Fuur og står ved kano- og kajakklubben.
Furesø Badeklub fusionerede med Furisterne, og medlemstallet steg eksplosivt. I dag er der 1300 medlemmer og 1000 på venteliste.
De fik lejlighed til at prøve Butcher`s Heat saunagus, vinteryoga på stranden og flere andre tiltag ved Furesø Vinterbadefestival.

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest