Debat – Moussaka-skandalen på Plejecenter Lilevang

Af Flemming Oppfeldt, Furesørødderne
Når bestyrelsen for plejecentret Lillevang bliver lukket ned, så virker det som om, at det er budbringeren der bliver slået ihjel. Bestyrelsen må i sin korte periode have fået en vis indsigt i forholdene på centret både når det gælder stort som småt: i dag onsdag fik beboerne “moussaka” til frokost. Det var i følge flere en udflydende lille sag uden antydning af kartofler og aubergine og kødet skulle man lede efter. Det er subjektivt, jeg ved det, som sådan har flere beboere opfattet dagens måltid, det var i hvert fald ikke noget der bragte minder op om glade feriedage i Grækenland.
Når ældreplejen i Furesø udsættes for kritik, så er forsvaret ofte, at det store flertal er tilfredse. Men sådan skal vi ikke måle ældreplejen. Det er ikke en film i tv, hvor man bare kan skifte kanal, hvis man ikke er tilfreds. Det er ikke en restaurant, hvor man bare kan finde en anden næste gang. Nej, ældreplejen er et monopol, og vi må kræve at den bare fungerer hver gang.

På Lillevang må man sikkert have verdens største vikarbudget. For der er hele tiden nye ansigter som beboerne skal forholde sig til. det samme gælder for de øvrige ansatte og pårørende. Det giver i dagligdagen anledning til megen fejlkommunikation, når personalegruppen er så ustabil. Det må kræves, at Lillevang opbygger en kultur og en holdning som er synlig og stabil. Det kræver en meget dygtig ledelse.
Og så kommer vi tilbage til bestyrelsen: hvorfor ikke give bestyrelsen ledelseskompetencen, dvs. at det er den lokale bestyrelse som ansætter ledelsen som herefter opbygger centret på ny?
Lige nu er alt centraliseret tilbage til Rådhuset. Der er virkelig langt fra valgkampens ideer om at småt er smukt, decentralisering og brugerindflydelse. Og helt konkret, hvad vil byrådet gøre for at det skandaliserede Lillevang bringes på fode igen?