Scoop for Lun på Ord – Blæsbjerg er klar

Succesforfatteren Kim Blæsbjerg kommer til Lun på ord for at fortælle om romanen 'De bedste familier'. Pressefoto: Lea Meilandt.

Viceborgmester Bettina Ugelvig skal interviewe hitforfatteren Kim Blæsbjerg ved litteraturfestivalen Lun på Ord.
Af Mikkel Kjølby
Programmet for den tiende udgave af litteraturfestivalen Lun på Ord er så småt ved at tage form.
Lun på Ord har tradition for at tiltrække store litterære navne. 2026-udgaven bliver ingen undtagelse.
Vinderen af, Jyllands-Postens skønlitterære litteraturpris, De gyldne laurbær 2023 og DR Romanprisen 2024, Kim Blæsbjerg, er meldt klar til festivalen, hvor han skal interviewes af viceborgmester Bettina Ugelvig.
Interviewet kommer til at handle om romanen ’De bedste familier”. Romanen beskriver et stykke fortiet danmarkshistorie om Cheminovas mange giftudledninger og forgiftning af arbejderne.
Kim Blæsbjerg er vokset op i Lemvig, men flyttede til Købehavn for at gå forfatterskolen i 1995-97. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket Fælder, og året efter udkom romanen Niels Bohrs kærlighed. I 2007 fik han sit gennembrud med Rådhusklatreren, og han har efterfølgende skrevet Pyramiden (2010) og ungdomsromanen Flugten (2011). Trebindsværket Desertørerne (2016-2018) indbragte Kim Blæsbjerg Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Lun på Ord finder sted den 23. og 24. januar i Kulturhuset Galaksen i Værløse.

Del nyhed

Facebook
Reddit
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Seneste nyheder