Den nye Sundhedsprofil fra Region Hovedstaden beskriver, at det blandt de 16–24-årige kvinder er hver tredje, som fortæller at de lider af angst og ca. hver fjerde af depression.
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
I rapporten fortæller hver syvende af borgerne i Region Hovedstaden, at de lider af angst og det samme gælder for depression. Blandt 16–24-årige kvinder er det hver tredje, som fortæller at de lider af angst og ca. hver fjerde af depression.
Rapporten, som er en del af en landsdækkende undersøgelse af danskernes sundhed, bygger på borgernes egne svar og data fra nationale registre. Det, at så mange unge har angst, depression og ADHD, gør stort indtryk på regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
– Der er gennem de seneste år blevet taget vigtige skridt for at styrke psykiatrien, men rapporten viser tydeligt, at vi stadig har en stor opgave foran os. Alt for mange unge kæmper med psykiske udfordringer, og alt for mange får ikke hjælp hurtigt nok. Derfor skal vi fortsætte med at investere i en stærkere psykiatri, men vi skal også være bedre til at opdage mistrivsel tidligt, så unge får støtte, før problemerne vokser sig store. Bag tallene står mennesker og familier, som ikke kan vente. Derfor er jeg dybt bekymret for, at konsekvenserne bliver alvorlige for alt for mange, hvis vi ikke nationalt formår at vende udviklingen nu, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.
Rapporten viser, at mange mennesker med psykiske udfordringer ikke nødvendigvis er registreret i sundhedsvæsenets systemer. Det kan blandt andet skyldes, at nogle ikke er blevet udredt, mens andre får hjælp uden medicin eller behandling på hospital.
Professor Allan Linneberg understreger, at det er vigtigt at se på både registre og borgernes egne oplevelser.
– Rapporten og de selvrapporterede oplevelser giver os et nuanceret billede af borgernes sundhed, da mange mennesker med psykiske udfordringer ikke optræder i de nationale registre. Derfor er sundhedsprofilens store nationale undersøgelse hvert fjerde år vigtig, da den på denne måde giver et andet billede end de kliniske registre og kan være med til at give et forvarsel om sundhedsudviklingerne i samfundet, udtaler professor Allan Linneberg, Centerchef for Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Den store landsdækkende undersøgelse og efterfølgende rapporter bruges af kommuner og regioner til at planlægge og prioritere sundhedsindsatser ved at pege på, hvor udfordringerne er størst, hvilke grupper der er mest berørte, og hvor der er potentiale for at styrke sundheden.
Udvalgte resultater
Angst og depression
14 % af borgerne angiver, at de har angst og 14 % af borgerne angiver, at de har depression. Ud fra registeropgørelserne har hhv. 4,6 % angst og 6,7 % depression
Blandt 16–24-årige kvinder angiver 33 % angst og 22 % depression
ADHD
Forekomsten af ADHD er steget fra 1,0 % i 2017 til 3,0 % i 2025
Forekomsten af ADHD blandt kvinder på 16-24 år er steget fra 2,2 % i 2017 til 7,3 % i 2025.
Multisygdom
11 % af borgerne lever med to eller flere kroniske sygdomme. I 2017 levede 10 % af borgerne tilsvarende med to eller flere kroniske sygdomme.
Kroniske smerter
34 % af borgerne har kroniske smerter. I 2021 var det 32 %. Det er hyppigst blandt ældre, men stadig har mere end hver femte af de 16-34-årige kroniske smerter (22 %).
Social ulighed
For de fleste af sygdommene i rapporten ses en betydelig social ulighed, hvor borgere med lav uddannelse i højere grad er syge end borgere med videregående uddannelse. Eksempelvis lever 20 % af borgere med grundskoleuddannelse med to eller flere sygdomme, mens kun 5 % med lang videregående uddannelse lever med to eller flere sygdomme.
Om rapporten
Rapporten er anden del af Sundhedsprofil 2025 for Region Hovedstaden og bygger på data fra nationale registre samt spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det?
Denne rapport omhandler 19 kroniske eller længerevarende sygdomme som fx hjertesygdom, diabetes, KOL og slidgigt målt i registre eller selvrapporteret.
Sundhedsprofil 2025 del 1 (Helbred, trivsel og sundhedsadfærd) og del 2 (Kronisk sygdom) findes begge via dette [link].
Sundhedsprofilen har samlet resultater fra spørgeskemaer sendt til 314.550 borgere i hele landet. I Region Hovedstaden har 41.822 borgere ud af 100.500 svaret. Det giver en svarprocent på 42. For sygdomme baseret på registerdata er alle borgere i Region Hovedstaden på 16+ år medtaget i opgørelserne.
Sundhedsprofilen udkommer hvert fjerde år, hvilket giver mulighed for at følge udvikling i borgernes selvrapporterede sundhed.
