Debat – Baunesletten – hvor dårlig politik gror

Af Morten Flindt
Siden det for et par år siden blev foreslået at indhegne Baunesletten for at forbedre naturens vilkår, er der vel ikke den borger i Furesø Kommune, der ikke har hørt om violetrandet ildfugl, kvægriste eller forårsafbrænding. Byrådet har diskuteret sagen ad flere omgange, og i de lokale Facebook-grupper er der garanti for stærkt engagement og dårlig stemning, hver gang Baunesletten bliver bragt op.
Fortalerne for projektet, særligt Danmarks Naturfredningsforening (som stod bag det oprindelige forslag) samt Enhedslisten, SF og Radikale Venstre i byrådet, vil gerne indhegne så stort et område som muligt. Modstanderne, især foreningen Bevar Baunesletten samt V og K i byrådet, vil have så lidt hegn som muligt – eller slet ikke noget. Groft sagt. På den side har vi også Lepidopterologisk Forening, sommerfugleeksperterne. Et sted derimellem finder vi Socialdemokratiet, som nok tidligt fornemmede et politisk kviksand og derfor i lang tid har valgt at træde varsomt.
Begge fløje har halvhjertet forsøgt at nærme sig den anden gennem flere såkaldte ”kompromisforslag”, men ingen har flyttet sig så meget, at der er udsigt til et kompromis, der kan forene alle. Det ved alle også godt. Uanset hvad politikerne gør, vil mange blive skuffet, føle sig overhørt, tromlet. Og hvis politikerne slet ikke gør noget, vil andre føle på samme måde. Det er uundgåeligt.
Sagen er, at Slaget om Baunesletten handler om meget mere end bare køer, hegn og sommerfugle. Det handler for den ene part om naturens overlevelse, noget af det dyrebareste vi har og vigtigste at kæmpe for. For den anden part om den enkeltes liv og frihed og hverdag, noget af det dyrebareste vi har og vigtigste at kæmpe for.
Det er det helt store og det helt nære over for hinanden.
Socialdemokratiet sidder på magten. Det er dem, der skaber flertallet med enten venstre- eller højrefløjen og kan afgøre Bauneslettens skæbne – og det vil de efter alt at dømme gøre ved et møde i Natur- og Klimaudvalget den 12. marts.
I politik er det en rigtig god idé at sikre sig, at ens tiltag dels er egnet til at løse det problem, det skal løse, og dels at ulemperne ved løsningen ikke overgår fordelene. I sagen Baunesletten skal indhegningen og dens 2 til 4 køer være med til at løse problemer med biodiversitet: Mange arter er i fare for at forsvinde, og vi er nødt til at gøre mere for at vende udviklingen. Det kan store dyr bag hegn bidrage til, siger tilhængerne.
Den violetrandede ildfugl (som altså er en sommerfugl) er blevet det flagrende billede på den politiske situation. Den violetrandede ildfugl var en af de arter, som indhegningen skulle redde, men det har vist sig, at bestanden er i fremgang på Baunesletten, og Lepidopterologisk Forening har fortalt, at indhegningen vil have den stik modsatte effekt: Den kan føre til den violetrandede ildfugls udryddelse, fordi køerne spiser sommerfuglenes blomster.
Det er altså ikke entydigt, at indhegningen vil have den effekt, tilhængerne håber på. Og det er i hvert fald ikke nok til at overbevise modstanderne om, at de skal give sig.
De stærkeste modstandere finder vi som sagt hos Bevar Baunesletten. Den nydannede forening af naboer til Baunesletten står her for at påpege ulemperne ved indhegning: Manglende adgang for brugerne, som er både løbere, cyklister, hundeluftere, spejdere, skoleklasser, børnehaver, foreninger, folk fra nabolaget og folk langvejs fra. Alt for mange mennesker vil få ødelagt alt for meget for en alt for usikker effekt, ville de sige.
Det er disse modsætninger, Socialdemokratiet forsøger at forene i den model, der nu ser ud til at blive stemt igennem i byrådet den 12. marts: En form for kompromis mellem de forskellige kompromisforslag.
Det lyder jo meget fint med sådan et kompromis. Men det er her, den dårlige politik virkelig begynder at gro. Størrelsen på indhegningen er ifølge DN, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre afgørende for projektets succes. Med socialdemokraternes model bliver det indhegnede område ikke bare langt mindre end oprindeligt foreslået, det bliver også markant mindre end den ”minimumsløsning”, som venstrefløjen kunne acceptere i deres eget kompromisforslag.
Indhegning og køer ser der trods alt ud til at komme. Og netop det kan ifølge sommerfugleeksperterne føre til udryddelse af den violetrandede ildfugl, som projektet bl.a. havde til formål at redde. En del af de foreslåede kvægfolde er placeret oven i de områder, hvor den violetrandede ildfugl er observeret.
Samtidig er det indhegnede område langt større end det, som Bevar Baunesletten har meddelt, at de kunne acceptere, og de nuværende brugere af Baunesletten vil blive generet langt mere, end foreningen havde håbet. Ingen bliver glade, allerhøjest bliver nogle mindre skuffede end andre. Om naturen får det bedre er mildest talt tvivlsomt.
Man ender altså med et tiltag, der ikke ser ud til at være en god løsning på det problem, tiltaget skal løse, og hvor ulemperne sandsynligvis er større end fordelene. Til gengæld koster hegnet og de 2 til 4 køer indtil videre i omegnen af en million kroner det første år og herefter 340.000 om året – ikke ubetydelige beløb i en gældsplaget og sparefrisk kommune.
Sådan kan man godt lave politik. Men god politik er det ikke.