Af Ulla Hess
Det kommer sikkert ikke bag på dig, at jeg er lodret uenig med dig om præstegårdsjordenes fremtidige anvendelse.
Som jeg tidligere har peget på, er det uopdyrkede område af jordene blevet mosaikslåede og har en glimrende biodiversitet. Og de økologisk dyrkede marker har en værdifuld bundflora. Og det aktive friluftsliv på området fungerer altså i dag godt med den forbedrede biodiversitet.
Det gælder om at se alle løsningsmodeller. Helårsgræsning er i virkeligheden en ekspropriation af vores brug af fælles natur. Der er tale om bynære omgivelser og ikke et reservat lang ude på landet i provinsen. Og det er ikke kun et spørgsmål om naturforvaltning. Hver dag bruges området af familier med børn, institutioner og hunde lufter, der i årevis har brugt vores fælles kirkearealer. Jeg ser med glæde at sommerdaglejren stadig er aktiv, men deres aktivitetsområde vil blive kraftigt beskåret.
Det er ikke blot et spørgsmål om at gå igennem en række klaplåger. (Det kan rådyrene Ikke) Køer såvel som heste har deres helt egen måde at bevæge sig på og ud af den blå luft kan de være anmasende i deres adfærd. Men det ved byfolk ikke og det har i tidernes løb medført mange alvorlige ulykker. Det er jo svært at forklare for folk, der som dig, ikke har erfaring med de store græsædende dyr. Uanset hvor fredelige racer man vælger, vil dyr altid være uberegnelige i deres adfærd. Dertil kommer at helårsgræsning ofte efterlader buskadser, der udelukker de urteagtige planter, som skaber biodiversitet. Det kommer tydeligt frem Ved Kong Volmers vej, hvor overdrevet snart er totalt tilgroet og i Kleevadsmosen.
Dine drømme om at sikre den lille sumpviol i Sortemosen kan få havørnene til at søge væk, da det kræver aktivitet i området, hvis der skal lysåbnes. Allerede nu har man afgræsning af et stort område her, men man har indhegnet med et finmasket trådhegn, så større pattedyr som ræv, grævling og rådyr ikke kan færdes. Så naturen er kompliceret og mange faktorer skal tages i ed. Men et helhedssyn er altid en begyndelse.
De områder du har set på din rejse, har du jo ikke haft kendskab til over en længere periode. Og som Kjeld Hansen siger i sin bog: ”Det store svigt” om kiksede naturfredningssager. ”Der er intet værre end handlekraftig uvidenhed”.
Så Anders prøv at se mere nuanceret på Præstegårdsjordenes fremtidige brug. Børn og gamle skal trygt kunne færdes ude i vores fælles natur uden at være på vagt, når der kobles af fra bylivet. Det er et skråplan at ”ekspropriere vores fælles natur” på denne måde. Oven i købet i kanten af tætbebyggede områder og dermed ødelægge en masse menneskers fritidsliv. Præstegårdsjordenes fremtidige brug er ikke kun et spørgsmål om naturforvaltning.
Her er Anders Medum Groths debatindlæg: https://altomfuresoe.dk/wp-admin/post.php?post=69778&action=edit
2 kommentarer til “Debat – Stop ekspropriering af vores natur! Svar til Anders Medum Groth”
Ulla Hess er skarpsindig fordi ingen naturarealer vil nyde godt af helårs græssende husdyr, det giver ingen mening.
Hegning af naturarealer er direkte skadeligt for biodiversiteten og de vilde dyr hvoraf de fleste ikke vil opholde sig hvor husdyr afgræsser, eller kan bevæge sig frit i naturen som skal leve i og af.
Tak Ulla ! Dine ord kom som manna fra himlen .
Jeg har prøvet at bippe her tidligere. Ja behandlingen af de jorde er godt forvaltet nu .
Og ja vi skal tilgodese de mennesker der benytter sig af området.
Der er ligesom kommet en trend og en naiv forventning om at udsætning af store græssere kan få sommerfugle og andre insekter tilbage , samtidig med ,at det ikke kan være en overraskelse , at vores måde at leve på med brug af diverse kemiske midler, generel forurening osv nok er den store synder.
Vi taler så meget om at mange mennesker er mentalt pressede . At vi har brug for naturen til reflektion . Og samtidig spærrer vi flere og flere menneske ude med hegn og klaplåger .
Vi blander os i naturen på uhensigtsmæssige måder .
Lad nu de jorde være. De fungerer så godt for alle .
Der er lukket for kommentarer.