Farumborgeren Lisbeth Seierøe Mortensen har skrevet en bog om, hvordan hun optimistisk og struktureret arbejdede sig tilbage fra en hjerneskade.
Af Mikkel Kjølby
En barsk skæbne har ikke formået at slå Lisbeth Seierøe Mortensen ud af kurs. I dag lever hun et så normalt liv som muligt, men det er kun sket i kraft af en målrettet indsats, hvor hun muskel for muskel har fået kontrol over sin egen krop.
Den barske historie starter for 25 år siden. Dengang arbejdede Lisbeth som sundhedsplejerske og dyrkede sin interesse for kunsthåndværk. Men så ramte katastrofen!
– Jeg fik en byld i hjernen. Det gav mig en hjerneskade og jeg mistede min hukommelse og førlighed. Jeg kunne dog se og tale, erindrer Lisbeth Seierøe Mortensen.
Så skulle man tro, at de fleste ville opgive håbet, men ikke Lisbeth. Hendes børn satte en computer op i arbejdsværelset. Lisbeth begyndte at føre notater over sine bestræbelser på at genvinde førligheden.
– Min venstre arm hang slapt ned. Jeg besluttede mig for at arbejde på at få liv i den. Pludselig kunne jeg bevæge min venstre tommelfinger. Det fik mig til at arbejde med muskel for muskel. Hver dag arbejdede jeg med en muskel, og når der kom liv i en ny muskel, fejrede jeg det. Det samme har jeg gjort med min hukommelse, som langsomt er kommet tilbage, fortæller Lisbeth Seierøe Mortensen, som fik øvelserne af den kommunale fysioterapeut
Ti år senere kunne Lisbeth bevæge venstre side af kroppen på samme måde, som hun kunne bevæge den højre side. En kæmpe triumf!
Der var andre udfordringer, som skulle håndteres. Lisbeth havde et års løn at løbe på. Derefter kom hun på bistandshjælp.
– Jeg kom ned på en tredjedel af min tidligere indtægt, men havde fortsat de samme udgifter. Jeg havde 300 kroner tilbage til mad om måneden, når jeg havde betalt mine udgifter. Mine naboer kom ind med mad fra deres fryser. Andre kom forbi med mad til mig, eller hjalp på anden vis. Folk i Fuglsangpark har været fuldstændigt fantastiske og hjulpet mig på utrolig vis, fortæller Lisbeth.
Heldigvis bevilligede kommunen et behandlingsophold på Center for Hjerneskader. Efterfølgende fik Lisbeth en invalidepension, som var noget bedre end bistandshjælpen, men hun lever fortsat for små midler og sætter tæring efter næring.
Efter noget tid blev det muligt for Lisbeth at komme rundt i byen ved egen hjælp. Hun finder hele tiden løsninger. For et år siden var det slut med at køre bil. I stedet fik Lisbeth en Christiania-cykel. Her kan hun laste rollatoren og så går turen til bytorvet eller kulturhuset, hvor hun tager rollatoren frem og bevæge sig rundt ved egen kraft.
– Jeg kan lave noget hveranden dag. Hjerneskaden spiller stadig ind. Jeg skal hvile mig, siger Lisbeth Seierøe Mortensen.
Midt i alt det er der blevet tid til at skrive. For tre år siden skrev Lisbeth en bog om kræftsygdom, hvilket hun har arbejdet med professionelt. Nu har hun udgivet sin anden bog. Den handler om hendes rejse tilbage til førligheden. Den har fået titlen: Balancegang.
– Bogen handler om min rejse i sind, krop og ånd i forhold til arbejdet med at komme tilbage efter hjerneskaden, siger Lisbeth Seierøe Mortensen.
Bogen beskrives på følgende vis: En inspirerende fortælling om mod, tro og livsvilje.
Lisbeth udgiver bogen via forlaget Books on Demand, som trykker bøgerne, når der kommer bestillinger. Den kan købes på saxo.com som e-bog og almindelig bog.
Bogen udkommer også som lydbog til jul.
